søndag den 4. marts 2012

What a week!

Der er godt nok sket rigtig mange ting siden sidst!
I ferien snakkede mig og min veninde om, om vi ikke skulle ind og se den film der hedder "Hvidsten Gruppen", og dagen efter fik jeg bestilt billetter til lørdag d. 3. marts. Det glædede jeg mig vildt til, lige indtil hendes kæreste fortalte mig, 3 dage før, at hun skulle ned til sin far den weekend.  Blev rimelig skuffet, for at sige det mildt. Nu er jeg ikke skilsmissebarn, men kan man ikke planlægge sådan noget eller....?


Nåh men som jeg skrev sidst, skulle jeg have en lille "make-over". Jeg ved godt, det er et lidt forkert ord at bruge, men vidste ikke lige hvordan, jeg ellers skulle forklare det uden at sige det, så... Men det jeg har fået lavet er,
at jeg har fået farvet hår! Mørkere! Jeg har altid elsker mørkt hår og endelig skete det! Jeg er så glad for det!
(Jeg har kun fået positive kommentarer til det, ind til videre, og det betyder rigtig meget for mig!)



Min nye hårfarve!<3
Citatet er fra "The Lion King", hvis nogen skulle være i tvivl :)




Jeg var også til barnedåb ved min kusines lille søn, Liam. Han var simpelthen SÅ sød! Dåbskjolen havde min kusine selv syet, og da han fik noget andet tøj på, havde han butterfly og Converse sko på, ej det var så kært!
Så startede skolen igen, og jeg skal da lige love for det væltede ind med lektier! Tirsdag da vi havde fri kl. 12, sad jeg og lavede lektier fra jeg var hjemme til kl. 18! Træthed? Ja tak!

Torsdag sad jeg på sidelinjen, da vi havde idræt. Snakkede med en af mine veninder om hendes mor, der for 7 år siden døde. Jeg ved slet ikke, hvad jeg ville gøre, hvis det var min mor!? Tror slet ikke man kan komme i nærheden af, at forestille sig hvordan det er! Hun er fandme en stærk pige! Som hun selv siger:

"Man kommer aldrig over det, men man kommer videre."
Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, da jeg skulle på arbejde. Det var helt rart at komme i gang igen og få tankerne andetsteds. Også efter sygdom og ferie.

Fredag gik turen til Flyvstation Karup, hvor min storebror er igang med at aftjene sin værnepligt. Kæft en oplevelse! Skydeøvelser, morgenvisitering, førstehjælpsmoment (hvor de opstiller en ulykke, som soldaterne så skal vise, de kan håndtere), våbenkonkurrence, rundvisning og aftrædelse. Så var planen at vi skulle hjem og have pizza, og så skulle jeg over til min rigtig gode veninde og sove til lørdag. Da vi så var kommet hjem og sad og fik pizza, skriver hun om det ikke er bedre at vente til næste weekend, da det jo var ved at blive sent (klokken var 18.40 og vi bor 100 m fra hinanden?). Jeg skrev bare okay. Bio turen med min ene veninde var aflyst, og nu også min anden veninde!? Kæft jeg blev trist! Dejligt at blive brændt af x2. Min eneste tanker var bare, at det igen blev en røvsyg weekend, men den blev reddet!

En rigtig sød pige fra min parallelklasse skrev til mig, og sagde hun kedede sig, og så spurgte jeg, om jeg ikke bare skulle komme en tur over til hende så? "Jo da!" Klokken var nu cirka halv ti, og der er ca. 12 km hjem til hende, men det var ikke noget problem. Hun er egentlig ikke den pige, jeg snakker mest med, men hun er skidesød! Jeg blev så glad, da hun skrev, hun godt ville! Så gik turen over til hende og sove. Vi hyggede os rigtig, og næste morgen var vi tidligt oppe, da hun skulle op og træne fodbold. Da jeg blev hentet, tog jeg med min mor på udsalg. Kender I det med at for mange tilbud frister for meget? :D Fik købt en bog om Hvidsten Gruppen, 3 Disney Klassikere (LOVE THEM), en trøje, lidt slik til bio, en Spinning Charm og så fik jeg de flotteste lædersko fra Vagabond af min mor! Elsker dig mor!<3

Da jeg var blevet brændt af, af min veninde, tog jeg da bare i bio med min storebror. SUPER god film, jeg virkelig vil anbefale af hele mit hjerte! Jeg tudede uden pause, den sidste halve time cirka! Så rørende! Nu glæder jeg mig bare til at læse bogen. Men gutter og gutinder: Den er hver en krone værd at se!
Træls hvor hurtig en perfekt weekend, kan gå til total nederen. Men også dejligt, hvor hurtig den igen bliver rigtig god fordi, man har gode veninder og en dejlig familie!<3
Det blev godt nok et langt indlæg, men forhåbentlig ikke kedeligt :)
Inden I smutter, har jeg lige at spørgmål til jer: Kender i følelsen af at elske et menneske, men vide at det ikke går? Håbe på at I stadig kan være venner, fordi man ikke har lyst til at sige farvel? I så fald synes jeg I skal høre den her sang!<3 Jeg kender I hvert fald den følelse!
Med den sang vil jeg sige:


Vi blogges snart - kram herfra<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...