tirsdag den 6. marts 2012

Noget, men også noget andet

Ja, jeg ville egentlig starte med at skrive om noget helt andet, men så skete der noget for lidt siden:


Det første jeg skrev på min blog, var det her:


(Tryk for større billede)

Så opretter en pige jeg kender en blog her i dag. Jeg går ind på den, og sådan her ser starten ud:

(Tryk for større billede)

Er jeg den eneste der kan se en rimelig stor lighed? Sådan noget kan virkelig gøre mig sur. Hvis man opretter en blog, er det vel for at skrive sine egne meninger, holdninger og fortælle fra sin egen vinkel. Ikke for at fortælle det, en anden allerede har skrevet. Jeg synes ikke, man kan være det bekendt.

Men tilbage til mit egentlige emne:

Jeg fortalte jer, at jeg

havde fået nye sko af min mor. Et par rigtig flotte sko, som jeg forelskede mig i med det samme, og som jeg er rigtig glad for. Jeg købte derimod selv en trøje, en cardigan, slikket, Spinning Charmen, bogen og dvd'erne. For penge jeg selv havde tjent og gemt. Min mor mente, at nu havde jeg holdt mine gamle, slidte Reebok ud længe nok, så jeg måtte da godt få et par lidt pænere sko. Jeg spurgte ikke, om jeg måtte få dem, hun tilbød det. Jeg kan godt lide den følelse af, at jeg tjener mine egne penge, og derfor kan købe hvad jeg har brug for, og hvad jeg godt kan lide. Jeg hører til den del, der er stolt over det. Dét, at jeg tjener mine egne penge, og ikke behøver at spørge mor og far om lov til at få alt muligt. Jeg kunne da godt have købt dem selv. Og så tænker I nok: "Jamen hvorfor gjorde du det så ikke?" Men vi har vidst allesammen svaret i hovedet selv.


Jeg havde i dag min nye trøje på, og en af mine veninder siger: "Ej den er godt nok flot! Den har ******* vidst også." Min første tanke var bare lidt; "nååh okay", det tror jeg vi allesammen ville tænke. Bagefter kom jeg til at tænke på, hvor stolt jeg egentlig var over den her "ligegyldige" trøje. Den er masseproduceret og tusinder af unge piger har en magen til, men forskellen på mig, og hende jeg blev sammenlignet med, var bare, at jeg selv havde købt min.
Jeg kan klare mig selv. Jeg er ikke forkælet, og jeg er opdraget til, at hvis man vil have goder, må man tjene til dem selv. Da jeg var mindre fik jeg nyt tøj, hvis jeg vel og mærke manglede noget. Ville jeg have en pyntetrøje, jeg egentlig ikke manglede, måtte jeg selv købe den. Det lærte jeg allerede da jeg var 7-8 år.


Selvfølgelig er der også dem, der desperat leder efter et job, og virkelig prøver at tjene penge, og det er også i orden, for så viser de, at de virkelig gerne vil kunne klare sig selv.
Men dem der bare sidder derhjemme og ikke gider og arbejde, og så regner med at de bare kan få alt? Det er der jo ingen pointe i. At overforkæle et barn hjælper dem ikke. De skal lære at klare sig selv og lære, at penge ikke hænger på træerne.


Det sjove er, at jeg ikke er misundelig. Tværtimod. Jeg har mere ondt af dem. Når jeg engang skal flytte hjemmefra, kan jeg sagtens klare mig selv.


Hvordan ser du dig selv? Meget forkælet, lidt forkælet, slet ikke forkælet eller tjener du selv til hvad du vil købe? Kommenter endelig! :)


Jeg håber I kunne lide mit indlæg og forstår mit budskab :)

Vi blogges - kram herfra!<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...