søndag den 27. maj 2012

Sommer, sol og bålhygge!

Nu er der igen gået lang tid siden mit sidste indlæg og der er for dårligt, jeg ved det! Vejret har bare været for godt til at sidde inde ved computeren! :D

Siden sidst har jeg været i gang med synopse til mundtlig dansk som jeg afleverede i fredags. Jeg valgte sangen/digtet "Man binder os på mund og hånd" af Poul Henningsen. Det/den er virkelig godt skrevet, og man kan forstå den på så mange måder. Sangen består kun af 3 vers da et af versene blev censureret af nazisterne, og derfor blev Poul Henningsen nødt til at flygte til Sverige. Nu skal teksten bare analyseres virkelig grundigt.

3 dage tilbage af folkeskolen.. Det er virkelig en mærkelig tanke. 10 år der gik, venner man mistede, venner man fik. 8 år på den lille landsbyskole hvor man fik nogle venner og veninder for livet. Man voksede op med dem, og de vil aldrig kunne erstattes! 2 år på den større skole, hvor man lærte så mange nye skønne mennesker. Lærte folks forskelligheder, og at komme ind i en klasser hvor man kun kendte en, og alligevel få så mange venskaber på så kort tid. Folkeskolen er snart at afsluttet kapitel i mit liv, men det vil aldrig blive glemt!

På fredag holder vi sidste skoledag. Vi skal klædes ud, spise rundstykker med lærerne, plaske med vand, ned i anlægget og more os. Så skal hele min klasse spise pizza sammen på pizzaria, inden vi skal hver for sig for at gøre os klar til festen. En fra min klasse holder så forfest inden den helt store fest sammen med hele vores årgang og årgangen fra en anden skole. Det skal nok blive en god dag! Hvad skal I lave sidste skoldedag?:)

Jeg havde bestilt en kjole på Nelly.com, som jeg ventede på kom. Efter 6 hverdagen (hvor jeg så skulle have modtaget den) får jeg en mail hvor der står at de desværre havde fejl i deres lagerstatus, og derfor havde de mindre end de havde regnet med, men jeg ville få den tilsendt så snart de havde den på lager. KRISE! Hvad skulle jeg nu gøre!? Kiggede alle de tøjhjemmesider igennem jeg kunne komme i tanke om, men kunne ikke finde noget. Dagen efter var jeg så nede i byen for at se om jeg kunne finde noget. Jeg ser så at de alligevel havde hævet pengene fra mit kort. Jeg skrev til dem at det ikke kunne passe, og jeg fik heldigvis svaret at de ville blive tilbagebetalt hurtigst muligt. I lørdags blev min dag reddet da jeg fandt den smukkeste kjole, som jeg så skal have på sidste skoledag. YES!

Selvom termometret de sidste dage har vist 25-30 grader, skulle jeg arbejde onsdag, torsdag, fredag, da hende der plejer at være der onsdag var syg. Der var mildt sagt pisse varmt derinde, men humøret var godt. Da jeg ikke kunne få sol de dage, har jeg fået taget en del i går og i dag, skøøønt. Lækkerbrun til sidste skoledag! I går var der en fra min parallelklasse der holdt bål-hygge-aften for pigerne fra årgangen. Vi var ca 15, og der var mega hyggeligt! Vi ristede pølser, skumfiduser, bananer, fik is, spiste vandmelon og jordbær, spillede rundbold og hyggesnakkede omkring bålet. Da klokken blev hen ad 12 gik vi ind og så lidt af en film og lagde os til at sove. Da vi havde fået morgenmad tog vi hjem. Jeg lagde mig selvfølgelig ud i solen med min iPod i ørerne. Efter en gåtur med mutti stod den på koldskål med jordbær. Grillmad og en tur til stranden for at få en soft-ice. Aldeles lækker dag! :D

Puha et langt indlæg men der er sket så meget :)
Kys herfra!<3

1 kommentar:

  1. Mange tak!<3
    Jeg kigger hellere end gerne forbi :)

    Knus Nadia<3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...