søndag den 27. maj 2012

Sommer, sol og bålhygge!

Nu er der igen gået lang tid siden mit sidste indlæg og der er for dårligt, jeg ved det! Vejret har bare været for godt til at sidde inde ved computeren! :D

Siden sidst har jeg været i gang med synopse til mundtlig dansk som jeg afleverede i fredags. Jeg valgte sangen/digtet "Man binder os på mund og hånd" af Poul Henningsen. Det/den er virkelig godt skrevet, og man kan forstå den på så mange måder. Sangen består kun af 3 vers da et af versene blev censureret af nazisterne, og derfor blev Poul Henningsen nødt til at flygte til Sverige. Nu skal teksten bare analyseres virkelig grundigt.

3 dage tilbage af folkeskolen.. Det er virkelig en mærkelig tanke. 10 år der gik, venner man mistede, venner man fik. 8 år på den lille landsbyskole hvor man fik nogle venner og veninder for livet. Man voksede op med dem, og de vil aldrig kunne erstattes! 2 år på den større skole, hvor man lærte så mange nye skønne mennesker. Lærte folks forskelligheder, og at komme ind i en klasser hvor man kun kendte en, og alligevel få så mange venskaber på så kort tid. Folkeskolen er snart at afsluttet kapitel i mit liv, men det vil aldrig blive glemt!

På fredag holder vi sidste skoledag. Vi skal klædes ud, spise rundstykker med lærerne, plaske med vand, ned i anlægget og more os. Så skal hele min klasse spise pizza sammen på pizzaria, inden vi skal hver for sig for at gøre os klar til festen. En fra min klasse holder så forfest inden den helt store fest sammen med hele vores årgang og årgangen fra en anden skole. Det skal nok blive en god dag! Hvad skal I lave sidste skoldedag?:)

Jeg havde bestilt en kjole på Nelly.com, som jeg ventede på kom. Efter 6 hverdagen (hvor jeg så skulle have modtaget den) får jeg en mail hvor der står at de desværre havde fejl i deres lagerstatus, og derfor havde de mindre end de havde regnet med, men jeg ville få den tilsendt så snart de havde den på lager. KRISE! Hvad skulle jeg nu gøre!? Kiggede alle de tøjhjemmesider igennem jeg kunne komme i tanke om, men kunne ikke finde noget. Dagen efter var jeg så nede i byen for at se om jeg kunne finde noget. Jeg ser så at de alligevel havde hævet pengene fra mit kort. Jeg skrev til dem at det ikke kunne passe, og jeg fik heldigvis svaret at de ville blive tilbagebetalt hurtigst muligt. I lørdags blev min dag reddet da jeg fandt den smukkeste kjole, som jeg så skal have på sidste skoledag. YES!

Selvom termometret de sidste dage har vist 25-30 grader, skulle jeg arbejde onsdag, torsdag, fredag, da hende der plejer at være der onsdag var syg. Der var mildt sagt pisse varmt derinde, men humøret var godt. Da jeg ikke kunne få sol de dage, har jeg fået taget en del i går og i dag, skøøønt. Lækkerbrun til sidste skoledag! I går var der en fra min parallelklasse der holdt bål-hygge-aften for pigerne fra årgangen. Vi var ca 15, og der var mega hyggeligt! Vi ristede pølser, skumfiduser, bananer, fik is, spiste vandmelon og jordbær, spillede rundbold og hyggesnakkede omkring bålet. Da klokken blev hen ad 12 gik vi ind og så lidt af en film og lagde os til at sove. Da vi havde fået morgenmad tog vi hjem. Jeg lagde mig selvfølgelig ud i solen med min iPod i ørerne. Efter en gåtur med mutti stod den på koldskål med jordbær. Grillmad og en tur til stranden for at få en soft-ice. Aldeles lækker dag! :D

Puha et langt indlæg men der er sket så meget :)
Kys herfra!<3

mandag den 21. maj 2012

The summer is here!

Ja, det er dejligt med den skønne sol der endelig er dukket frem bag de mørke skyer! Mange af jer har sikkert brugt dagen på at tage sol, have vandkamp, spise is eller bare hygge med veninderne, som jo også altid er skønt!



Vi skulle trække fordybelsesområde i dansk i dag, og jeg var så nervøs for at trække sådan noget som folkeviser, science fiction eller billed/maleri analyse. Jeg håbede på at trække nummer 9 der var Johannes V. Jensen så da jeg trak nummer 17 gik jeg helt i panik. Men det var ikke nødvendigt. På sedlen med mit nummer skimmede jeg ordet "besættelsen" og jeg tænkte "fedt!" og det var det også: Danmark under besættelsen udtrykt i novelle eller digt. Har I trukket? Hvad trak I?
I sidste time hvor vi havde biologi som vi jo ikke længere skal bruge til noget fik vi lov til at spille rundbold. Oh happy day!

Efter skole var jeg nede i byen med to veninder for at købe hårfarve til mig, og så skulle min ene veninde så farve det. Jeg købte det en tand mørkere end sidste gang. Lige nu ser det meget sort ud, men der går også altid en uge eller to før den rigtige farve er der. Men jeg er rigtig glad for det! (skal nok lægge nogle billeder ud af det) Nu er jeg så meget klar til sidste skoledag! Kryds fingre for godt vejr d. 1. juni!

Lang gåtur med mutti og en gang koldskål. Uhhmm!

Håber I nyder det gode vejr!
See ya!<3

søndag den 20. maj 2012

Bagehygge og hårsætning!

Her den anden dag hygge min mor og jeg os med  at bage vaniljekranse. Det var virkelig hyggeligt. Jeg greb  chancen til at få taget lidt billeder for at få afprøvet nærbillede funktionen, og jeg synes mit lille Nikon klarede det ret godt! Her får I lidt af dem jeg tog.





Hvad synes I om billederne? :)

I aftes sad jeg og hyggede med en af mine veninder og jeg satte hår på hende. Alle dem jeg satte, var nogle jeg lige havde set en tutorial video om. Her er en af dem jeg fik afprøvet og min personlige favorit.
Jeg er vild med den frisure! 


Fletningen hedder  "waterfall braid" og hvis I lige som jeg er helt vilde med den, kan I lære at lave den her!

Hvad synes I om frisuren? Og var videoen en hjælp til at lære det? Vil I gerne have mere af den her slags? Kommenter gerne!

Love herfra!<3

tirsdag den 15. maj 2012

Perfekt fejl!

Jeg bestilte i sidste uge et kostume på www.billigekostumer.dk i str medium. Jeg glædede mig helt vildt til det skulle komme. Jeg gik ind på nogle andre hjemmesider for at se hvad kostumet kostede der, og for at se om der var noget nyttig viden. Der stod så at kostumet var stort i størrelsen, så man skulle bestille et nummer mindre end man plejede og at medium svarede til str. 40-42. Fuck. Blev mega nervøs. Nåh men så fik jeg en besked i går hvor der stod at pakken var klar til afhentning. (Jeg kunne så først hente den i dag, da jeg bor et godt stykke fra posthuset.) I dag i skolen kom en af mine veninder og jeg til at snakke om kostumer, for hun havde nemlig været bange for at hendes var for stort når det kom, men det var det så ikke. Jeg sagde at jeg næsten var sikker på mit var for stort når det svarede til 40-42. Jeg får hentet pakken og kommer hjem. Da jeg prøver kostumet synes jeg egentlig ikke set virker så stort, og kigger så på mærket. En small! Hvor fedt! Den fejl kunne ikke være mere perfekt!

Jeg var også inde og hente mit Apple headset i dag. Jeg sendte nemlig mit ind i sidste uge, da der pludselig ikke var lyd i den ene side. (Og det skulle selvfølgelig ske den dag hvor jeg skulle sidde 14 timer i bus!) Dejligt at høre musik i gennem et ordentligt headset i stedet for et mega dårligt et til en Nokia-mobil!

God dag i dag!

I morgen skal jeg så til biologiprøve kl 10 og den tager kun en halv time! Skønt! :D


mandag den 14. maj 2012

Som lovet nogle billeder af Elias Ehlers fra Comedy Zoo on Tour!
Han var virkelig sjov, og jeg synes også han var den sjoveste den aften! Simon Talbot og Martin Høgsted var selvfølgelig også gode!
(Det første billede er rigtig elendigt, men det er mere for at vise hvor meget vi blev blændet af lamperne, så billederne kunne altså ikke blive særlig gode, sorry guys! Men til gengæld sad vi skide godt i forhold til scenen!)



Det sidste billede her, er et typisk Elias Ehlers face. Han kan komme ind på scenen, sætte hånden i siden og sige: "hej-heej", og så griner man allerede, så fedt!

På vej hjem, kørte vi lige omkring Den Gyldne Måge (McDonalds). Min storebror var sulten!xD Han fik noget burger noget, min veninde fik bare lidt pomfrittes og jeg følte mig rigtig fed med en McFlurry med daim! Men det er dælme også godt! Det er også stort set det eneste jeg har lyst til at spise på McDonalds. Jeg synes simpelthen det er så klamt! Det er ikke fordi jeg er snerpet med kalorieholdigt mad og andre usunde ting, overhovedet, men deres kød.. Føj.. Jeg spiser til nød nogle kyllingenuggets eller burger med kylling, men det er fordi jeg ved der hverken er fødder eller næb i. Hvorfra jeg ved det? Begge mine forældre har arbejdet på et kyllingeslagteri der leverede til McD :b Kyllingefødder er en specialitet i et eller andet østland, jeg ikke husker. Har I lyst til at smage sådan noget? Jeg har i hvert fald ikke...

Lidt et sidespor men okay. Comedy Zoo on Tour var så sjovt, og en rigtig fed oplevelse!
Har nogen af jer været inde og se det et sted? Hvem synes I er sjovest?

Afslutning? Elias Ehlers!<3<3

- New in -

Jeg er nu den lykkelige ejer af dette dejlige sengesæt af 100% bomuldssatin! Jeg synes det er så fedt og har været forelsket i det så længe, og nu var det endelig på tilbud. Jeg tog nogle billeder af det, og igen; jeg ejer kun et alm. digitalkamera, men håber de er gode nok alligevel. Hvad siger I? Kan I lide det?






Er billederne fine nok selvom de er taget med et digitalkamera? :)

Har også fået købt "Saving Private Ryan". God film! Men ikke for sarte sjæle..

Den handler om 8 mænd der bliver sendt ud for at redde én, og den ene skal sendes hjem fordi hans tre andre brødre er blevet dræbt i krig. Men problemet er at ingen ved hvor han er. Den foregår i Normandiet under 2. verdenskrig. 


Der er egentlig en lidt sjov historie med den her film:
Jeg var nede i Kvickly og så de havde den på tilbud til 50 kr, så den ville jeg gerne have. Jeg går op til kassen og da hun har scannet den ind giver jeg hende det der COOP bonuskort. Jeg får det tilbage og lægger det i pungen og finder så mit MasterCard frem. Jeg venter på at hun siger noget, som regel er det jo: "Bare på beløbet?", men hun sagde ikke noget. Så kan jeg se den der bon bliver printet ud og hun giver mig den og 50 kr, og siger bare "50 kr igen". Jeg går forvirret ud af butikken. Godt så!
Har I prøvet sådan noget før? Kommenter endelig hvis I har for jeg synes sådan nogle historie er så geniale! Så, feel free!




fredag den 11. maj 2012

Busy, busy...

Ja, det er godt nok længe siden jeg har skrevet herind og det er virkelig også for dårligt! Der har bare været så meget på det sidste og der skal stadig ske en masse ting!

De skriftlige prøver er startet, og også næsten slut. Matematikprøven var ikke så slem synes jeg men det er også et af mine yndlingsfag. Så var der dansk, både stilen og læsning og retskrivning. Det tror jeg også gik fint nok, men nu må vi se. Så er der blevet opgivet tekster til de mundtlige prøver, dvs. vi har fået at vide hvilke sider der skal læses inden. 97 siders dansk, og uendelig mange siders historie + noter og opgaver. I engelsk er der også nogle sider + film vi skal have læst og set inden og dispositionen skal afleveres på mandag. Så der er nok at gå i gang med!

Sidste torsdag (3. maj) til midnat tog jeg og 4 veninder til Heide Park med vores ungdomsskole. Det var virkelig en god tur og de har nogle vildt gode forlystelser. Krake er en vildt fed forlystelse! Da videoen er lidt gammel kan man ikke se det nye der er blevet bygge. I videoen kan i se hvordan man hænger ned, og på billedet kan i se hvilket udsyn man har. Så fedt!

Lige ved siden af er der noget der hedder Krake Lebt (Krake Lever), og det er at "skrækhus", og jeg lover jer for at det lever op til det navn! Aldrig i mit liv har jeg været så bange! Helt mørke rum man skal igennem, og lige pludselig står der en pirat li foran dig! Fængslede der hiver fat i dig og en kæmpe kok der kunne spise dig! Så bange! Men ville ikke have været foruden den oplevelse! En god forlystelsespark.

Vi var hjemme natten til lørdag og lørdag aften var der klassefest. Så god en fest, men hold op der skete mange ting. Både gode og dårlige. Vi hoppede bl.a. på trampolin, og det var ikke i ædru tilstand! Nogle kom op og skændes og nogle kyssede og.. jamen der skete lidt af hvert!

I onsdags (9. maj) var jeg, min veninde og min storebror til Comedy Zoo on Tour med  Elias Ehlers, Martin Høgsted og Simon Talbot på Skråen i Nordkraft. Det var så godt og sjovt! Vi var der heldigvis i god tid så vi fik rigtig gode pladser. Det er alle 3 gode komikere, men jeg er bare mest fascineret af Elias Ehlers. Han gør altid grin med samfundet og den aften var ikke en undtagelse. Denne gang var det DSB der stod for skud. Så sjovt! (Der kommer et billede senere, men det er rigtig dårlig kvalitet da der var lys fra scenen mod publikum) Selvom klokken var halv elleve da det sluttede, tog vi li på McDonalds på vej hjem. Min storebror var sulten, og jeg sagde da ikke nej til en McFlurry med Daim! Uhmm. Vi var så først hjemme lidt i 12 så var mega træt dagen efter i skolen. Men det var det værd!

Jeg har også fået bestilt kostume til sidste skoledag som jo er meget snart! Det kommer engang inden mandag (forhåbentlig). Det var ikke så dyrt, og hvis I sidder og mangler inspiration så er www.billigekostumer.dk en rigtig god hjemmeside, og de ér billige! jeg er glad for mig valg og jeg tror det bliver en rigtig god dag! Morgenmad med årgangen, vandkamp + vandballoner med de andre på skolen, en tur i anlægget, hjem og gøre sig klar, til forfest med klassen, og så til kæmpe afslutningsfest med hele årgangen og en årgang mere fra en anden skole! Glæder mig!

En knap så god ting er at en af mine aller bedste veninder i dag har været på sygehuset, til nogle scanninger i hjernen. Hun fik et anfald for noget tid siden, og de tror det er epilepsi. Jeg håber det virkelig ikke for hende!  Jeg krydser alle de fingre jeg kan for at hun bliver okay igen! Desværre går der bare længe før hun får svar og det er næsten det værste. Uvisheden og ventetiden. Stay strong girl!<3
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...