Problemer, ja tak!

Jep, rigtig dejlig start på min vinterferie! Ligger hjemme i sengen, med konstant hoste og hovedpine! Det lyder ikke af meget med hold da li op det tager på kræfterne. Jeg magter bare ikke noget. Har ikke været i skole. Det gør mig egentlig ikke så meget da vi, som jeg skrev tidligere, har fagdage, og i dag stod den på tysk. Det kunne jeg for den sags skyld godt undvære, men det var bare træls at jeg skulle melde mig syg på arbejdet. Det er første gang i al den tid jeg har arbejdet der, at jeg har meldt mig syg, og jeg har snart arbejdet der i 6 måneder. Det synes jeg faktisk er ret vildt. Men de tog det heldigvis pænt (:


Min far kunne godt se jeg havde det dårligt, så han ringede til lægen: "Telefonen er desværre lukket, ring *blablabla* for akut hjælp, eller gå ind på vores hjemmeside *blablabla* for medicin eller tidsbestilling." Virker hjemmesiden? Nej selvfølgelig ikke! Håndkøbsmedicin, yay! -.-'


Men vi har vinterferie, det er dog den lyse side. Hvad skal I lave i jeres vinterferie? Jeg har faktisk ikke nogen planer overhovedet. Men det har mange af mine veninder fra klassen og det gør mig egentlig lidt trist. De har allerede planlagt overnatninger, filmaftener og shoppingture, men er jeg en del af det? Nej desværre. Og man har jo ikke ligefrem lyst til bare at gå hen og sige: "Må jeg ikke også godt komme med?" Jeg mener, hvis de ikke vil have mig med skal de da heller ikke føle de er tvunget til at sige ja. Egentlig var min plan at jeg skulle arbejde hele ferien, men min chef valgte at holde lukket så nu er der bare INTET at lave!

Det der med ikke at være "en del" af de andre, altså de kliker der altid er i en klasse, har altid fulgt mig. Det er stort set aldrig sket at jeg har været ens første prioritet.
Der har altid været en anden som vedkommende hellere ville have med ud og shoppe, have med på ferie, tage i bio med, bruge sin eftermiddag sammen med eller sove sammen med. Måske tænker I ikke så meget over at den ene pige, der smiler og er glad i klassen, ikke lige kommer med til, hvad I nu end har planlagt, men det er hårdt! Bare at sidde og smile for at holde facaden, så folk ikke får ondt af en. Man vil jo gerne være en del af fællesskabet og ikke bare den der "klistrer" sig fast på det. I har sikkert læst det mange gange, men jeg mener det her, og det kommer dybt inde fra hjertet; 

"Øjne kan græde og munde kan le, men tårer i hjertet, kan ingen se."

I vil aldrig kunne forstå hvor meget én "invitation" kan betyde for et menneske, der ikke er vant til det.
At blive holdt udenfor er næsten være end at blive drillet. For hvad er så pointen i at være her? Prøv og tænk; én pige er skyld i, at jeg sidder her i dag, én! Hun er grunden til jeg ikke gav op! 


Hvis alle bare var søde ved hinanden, var der ikke noget der hed selvmord, eller selvmordstanker for den sags skyld. Gør en forskel! Måske viser det sig, at den pige du ikke bruger så meget tid sammen med, er lige som dig, eller at i begge har de mærkeligste interesser. En dag eller overnatning er ikke meget for dig, men det er hele verden for hende.


Jeg taler fra hjertet. Jeg ved hvad jeg snakker om.
Jeg håber I synes om mit indlæg og forstod budskabet, smid evt. gerne en kommentar!


Vi blogges - kys herfra!