"Bare skriv det du tænker på. Bare skriv det!"

Nu er klokken snart over midnat og det vil sige at jeg snart kan sige at jeg i morgen har været sammen med min fantastiske kæreste en måned! Desværre sidder han lige nu i Tyrkiet og kommer først hjem sent om aftenen på vores månedsdag. Lidt trist, men jeg trøster mig med at det forhåbentlig ikke bliver den eneste!

De sidste par dage har jeg overvejet at skrive om et emne som jeg ikke helt ved hvad jeg skal kalde. Min veninde sagde: "Bare skriv det du tænker på. Bare skriv det!" så det har jeg tænkt mig at gøre! På forhånd undskyld hvis det virker forvirrende eller rodet, men det er mine tanker som regel...

Mange singler går og drømme om den helt perfekte! Perfekt smil, perfekt hår, sød, sjov, lækker, populær og hvis man er pige vil man som regel gerne have en der har en flot veltrænet krop, en der er større, højere og ældre end en selv. Hans navn skal jo selvfølgelig heller ikke være for kikset vel? Og helt seriøst, hvem har ikke eller har haft de tanker og drømme?

Nu har jeg selv en kæreste, men inden da havde jeg da også mine tanker. Nogle ting har ALTID været ligegyldig for mig! Hårfarve, øjenfarve, om han var højere, ældre, godt veltrænet eller ej, det har aldrig været vigtigt for mig. Og nu hvor jeg har en helt fantastisk dreng véd jeg at det også er fuldstændig ligegyldigt!

Lige nu sidder han i Tyrkiet og jeg savner ham heeeelt vildt! Jeg savner hans smil, ikke fordi det er smukt at se på (det er det også!), men fordi det går mig så glad! Han skal bare se mig i øjnene og smile og så føler jeg at alt det det gør mig trist kan være ligegyldigt! Jeg savner at høre ham sige "Åhhr bette ven da" og jeg giver jer ret, det er da noget mærkelig noget at savne, men det er nok fordi han er den eneste der kalder mig det? Eller..? Jeg ved det ikke og jeg er også ligeglad! Jeg ved bare at jeg elsker ham og at jeg nyder tiden med ham!

"If I know what love is, it's because of you!"

Pictures - I love you guys!

Var ude og tage billeder i den frugtplantage hvor min storebror arbejder her i weekenden.
Det var rigtig hyggeligt og æblerne er vildt gode!

Her er et lille udpluk af billederne.

Hvad synes I?

Tell me why? I don't like mondays!

Jaah vi kender vel alle følelsen af at hade mandage! For mig er det egentlig ikke selve dagen jeg hader, det er bare træls når man har haft den dejligste weekend og så skal tidligt op og være seriøs i skolen!?

Jeg vidste fra start af at dagen i dag ikke ville blive den fedeste, men at jeg skulle ende hjemme i min seng med dynen over hovedet og mascara tværet ud i hovedet, havde jeg ikke lige regnet med!

Skoledagen havde været lang.. Vi havde haft min hadelærer i 3 moduler (3 x70 min) så det var langt fra fedt, og så endnu en kedelig time i sidste time. Endelig var dagen slut og jeg havde aftalt med nogle af drengene fra klassen at jeg skulle ned og træne i skolens træningsrum, og jeg tænkte det nok skulle blive sjovt, og det var det også til at starte med.. Jeg er langt fra stærk på NOGEN punkter men jeg prøvede da! En af drengene var rigtig hjælpsom og sød til vise mig tingene og komme med gode råd, den anden er bare rigtig flink og sjov og den tredje sagde jeg bare skulle gøre sådan og sådan, som om det da var "easy shit". Jeg følte mig så latterlig og slap når han talte sådan til mig. Det endte med at jeg gik over på sådan en løbemaskine (ikke løbebånd) fordi det fik min puls op og det kunne jeg da finde ud af. Jeg stod bare i mine egne tanker og tænkte på om jeg virkelig ikke duede til noget?

Så skulle de andre med bussen og så gik jeg op og klædte om. Var fuldstændig smadret og også rimelig trist.. Det passede heldigvis med at min kæreste havde fri samme tid som vi var færdige så jeg fik li snakket med ham inden jeg kørte hjem. Jeg var træt, smadret, udkørt, trist og gad bare ikke mere. Så kommer min mor ind og siger at jeg skal have taget en blodprøve fordi lægen er bange for at jeg har det samme som hende fordi det godt kan være arveligt og hvis jeg har det har jeg risiko for at få en blodprop. Der brød jeg bare sammen! Jeg hader, hader, HADER nåle! Og jeg ved fra andre hvor ondt det gør og de blå mærker men får efterfølgende! Men på den anden side skræmmer ordet "blodprop" mig også en hel del! WHAT TO DO!? Jeg har ikke lyst til at være på piller resten af mit liv!? Pest eller kolera!?
Jeg har stadig ikke besluttet mig endnu.. Jeg ved godt I nok tænker "tag dog bare den skide blodprøve" men er VIRKELIG bange!

Jeg lå og græd i så lang tid som det tager at spille P!NK's nye album 3 ½ gang. Så kom min kæreste på Skype og han ramte virkelig et punkt i mig hvor jeg ikke kunne lade være med at smile en smule indvendig og da hans søde, smukke og smittende smil kom frem kunne jeg heller ikke lade være med at smile! :I

Han skrev virkelig lige de ting jeg havde brug for at høre! Han forstår mig og er virkelig en kæmpe støtte for mig! Så li nu er jeg stadig fuldstændig forvirret mht den blodprøve, men nu kan jeg da i det mindste smile mens jeg overvejer det :')

"The greatest thing you'll ever learn, is just to love and be loved in return"