Jaah vi kender vel alle følelsen af at hade mandage! For mig er det egentlig ikke selve dagen jeg hader, det er bare træls når man har haft den dejligste weekend og så skal tidligt op og være seriøs i skolen!?
Jeg vidste fra start af at dagen i dag ikke ville blive den fedeste, men at jeg skulle ende hjemme i min seng med dynen over hovedet og mascara tværet ud i hovedet, havde jeg ikke lige regnet med!
Skoledagen havde været lang.. Vi havde haft min hadelærer i 3 moduler (3 x70 min) så det var langt fra fedt, og så endnu en kedelig time i sidste time. Endelig var dagen slut og jeg havde aftalt med nogle af drengene fra klassen at jeg skulle ned og træne i skolens træningsrum, og jeg tænkte det nok skulle blive sjovt, og det var det også til at starte med.. Jeg er langt fra stærk på NOGEN punkter men jeg prøvede da! En af drengene var rigtig hjælpsom og sød til vise mig tingene og komme med gode råd, den anden er bare rigtig flink og sjov og den tredje sagde jeg bare skulle gøre sådan og sådan, som om det da var "easy shit". Jeg følte mig så latterlig og slap når han talte sådan til mig. Det endte med at jeg gik over på sådan en løbemaskine (ikke løbebånd) fordi det fik min puls op og det kunne jeg da finde ud af. Jeg stod bare i mine egne tanker og tænkte på om jeg virkelig ikke duede til noget?
Så skulle de andre med bussen og så gik jeg op og klædte om. Var fuldstændig smadret og også rimelig trist.. Det passede heldigvis med at min kæreste havde fri samme tid som vi var færdige så jeg fik li snakket med ham inden jeg kørte hjem. Jeg var træt, smadret, udkørt, trist og gad bare ikke mere. Så kommer min mor ind og siger at jeg skal have taget en blodprøve fordi lægen er bange for at jeg har det samme som hende fordi det godt kan være arveligt og hvis jeg har det har jeg risiko for at få en blodprop. Der brød jeg bare sammen! Jeg hader, hader, HADER nåle! Og jeg ved fra andre hvor ondt det gør og de blå mærker men får efterfølgende! Men på den anden side skræmmer ordet "blodprop" mig også en hel del! WHAT TO DO!? Jeg har ikke lyst til at være på piller resten af mit liv!? Pest eller kolera!?
Jeg har stadig ikke besluttet mig endnu.. Jeg ved godt I nok tænker "tag dog bare den skide blodprøve" men er VIRKELIG bange!
Jeg lå og græd i så lang tid som det tager at spille P!NK's nye album 3 ½ gang. Så kom min kæreste på Skype og han ramte virkelig et punkt i mig hvor jeg ikke kunne lade være med at smile en smule indvendig og da hans søde, smukke og smittende smil kom frem kunne jeg heller ikke lade være med at smile! :I
Han skrev virkelig lige de ting jeg havde brug for at høre! Han forstår mig og er virkelig en kæmpe støtte for mig! Så li nu er jeg stadig fuldstændig forvirret mht den blodprøve, men nu kan jeg da i det mindste smile mens jeg overvejer det :')
"The greatest thing you'll ever learn, is just to love and be loved in return"
